18 april 2008

Pøt Mølle Løbet 2008

Endnu et orienteringsløb for spejderne i Hammel er til ende. Løbet bød på mange udfordringer for spejdere, gildebrødre og løbsledelse.

Udvalget for Pøt Mølle Løbet har gennemført en lille brugerundersøgelse - baseret på evalueringsskemaer fra de deltagende parter.
Resultatet blev meget positivt og viste stor interesse i videreudvikling af løbet.
Alt-i-alt synes løbet at have været gennemført på en fornuftig måde til gavn og glæde for såvel spejderne som gildet.
Det er klart, at nogle ting kunne have været gjort bedre - tilsvarende er der også holdninger, der kunne have været mere positive overfor den frivillige og store indsats, der er gjort fra mange sider - ikke alt kan være 110% i orden. Det handler trods alt om mennesker, der forsøger efter bedste evne at få tingene til at gå op i en højere enhed.

Indrømmet, der var enkelte kiksere, men ikke værre end at der formentlig stadig vil være tilslutning til flere løb - og udvalget fik mange nye ideer at arbejde videre med.

Fra udvalgets side glæder vi os til at kunne anvende resultatet i arbejdet med næste års løb, der forhåbentlig vil kunne samle lige så mange dygtige spejdere og interesserede tilskuere til endnu et spændende løb i og omkring Hammel.

Se evalueringsrapporten her.

2 kommentarer:

Alex R. sagde ...

Efter et veloverstået løb er det blevet tid til status - set fra en postbemandings synsvinkel.
Der har heller ikke i år været entydig forskel på alle poster, hvilket er utrolig ærgerligt. Samtidig har kravet til postens opgaver fra spejderside været stadig stigende de seneste år. Der ses ikke længere nogen sammenhæng mellem nat- og dagløbet, selv om der er fælles afslutning.
Der er måske derfor tid til nytænkning?!
Jeg vil derfor gerne foreslå, at konceptet overvejes - gerne allerede inden næste års udgave af Pøt Mølle Løbet. Der er for mig at se ingen grund til at afholde både natløb og dagløb samme weekend. Hverken de små eller de store spejdere har egentlige fælles oplevelser og ingen fælles opgaver.
Pøt Mølle Løbet om søndagen for de små spejdere bør indeholde færre poster med mere spændende og udfordrende opgaver.
Natløbet kunne med fordel afholdes tidligere på året, hvor natten er lidt mørkere..
Hvordan får man så gang i den nye model?
Ja, først og fremmest bør det oprettes et Pøt Mølle Løbs LAUG, som har ene-ansvar for såvel nat- som dagløb. Dvs. både afvikling af løb, tema og opgaver på posterne.
Derved sikres den kvalitets-sikrede røde tråd, som efterlyses.
Interesserede gildebrødre og spejderledere kan så indgå i lauget om udformning af hhv. dag- og natløb. Den praktiske afvikling kan ske med bistand fra øvrige interesserede fra gildet.
Der er intet i vejen for, at der kan være en afdeling for hvert løb, der efter min mening ikke behøver at blive afviklet samtidig. Ved denne model sikres en sammehæng og en bedre kvalitet i opgaverne på løbet. Uden at det frarøver initiativet fra grupperne.
Kommer løbet til at foregå på denne måde, skal der også overvejes en anden tilgang til pokaler, sponsorer og offentlighed m.v.
Hvis formålet med natløbet er at give de store spejdere en oplevelse, må det være helt fint at fortsætte med at afholde løbet i marts måned. Offentlig afslutning og præmieoverrækkelse bliver dog en udfordring.
Hvis formålet med dagløbet er at profilere spejdersagen og/eller Sct. Georgs Gildet, kan løbet måske flyttes til sæsonstart i august/september måned.
..

Anonym sagde ...

wonderful post, νeгy іnformatіѵe.

I'm wondering why the opposite experts of this sector do not notice this. You must proceed your writing. I am confident, you have a great readers'
baѕe alrеaԁy!

Fеel fгee tο surf tо mу ωеbѕitе :: cialis